S\u00e5 hvad er<\/em> den bedste m\u00e5de at reducere installationens levetidsomkostninger og kulstofaftryk p\u00e5? Anskaffelsesomkostninger, og for den sags skyld den energi, der er bundet i materialerne, fremstillingen, transporten og installationen af enhederne, kan udg\u00f8re en betydelig andel af levetidsomkostningerne. Derfor er en smart opgraderingsstrategi n\u00f8dvendig for at sikre, at kun de for\u00e6ldede komponenter udskiftes: med andre ord en retrofit<\/em>-opgraderingsstrategi.<\/p>\n I forbindelse med belysningsprodukter er en retrofit et produkt, der er kompatibelt med et eksisterende system, og som tilbyder mere, end det, det erstatter. Retrofit giver mulighed for at drage fordel af nye teknologier uden at skulle udskifte hele armaturet, ofte i form af en direkte lampeudskiftning (uden behov for at tr\u00e6kke nye ledninger eller \u00e6ndre det eksisterende kredsl\u00f8b). Retrofit er faktisk langt fra en ny id\u00e9: brugen af metalhalogenlamper til at erstatte natrium er et godt eksempel p\u00e5, hvor fordelene er opn\u00e5et gennem en simpel retrofit-l\u00f8sning.<\/p>\n Armaturer best\u00e5r generelt af tre hoveddele: kabinettet, lyskilden (lampen eller LED’en) og forkoblingen eller driveren. Mens kabinettet generelt er en lavteknologisk del, som kan holde sig flot i mange \u00e5r, udviser de to sidstn\u00e6vnte dele forbedret ydeevne over tid som f\u00f8lge af innovation i branchen. Innovationer kan b\u00e5de v\u00e6re transformative (hvilket normalt tilskrives et teknologiskifte, s\u00e5som fra lysstof til LED) og inkrementelle (hvilket er drevet af sm\u00e5 effektivitetsgevinster, der tilskrives forbedringer i eksisterende teknologi eller produktionsprocesser).<\/p>\n Teknologisk udbredelse<\/strong><\/em><\/p>\n Generelt er der markante spring i ydeevne forbundet med transformative \u00e6ndringer. Omvendt giver inkrementelle \u00e6ndringer typisk l\u00f8bende forbedringer, der skubber effektiviteten opad. Det tager tid for en ny teknologi at overhale den eksisterende teknologi i ydeevne, og her kr\u00e6ves der t\u00e5lmodighed. Husker du, da Apple fors\u00f8gte at lancere Newton som en PDA-enhed i 1993? P\u00e5 grund af st\u00f8rrelsen og prisen blev den ikke anset for at give bedre ydeevne end en papirkalender, s\u00e5 den blev en fiasko. De, der k\u00f8bte den p\u00e5 dette tidlige stadie, gjorde det ikke for ydeevnens skyld, men fordi de var teknologientusiaster (disse personer udg\u00f8r en del af det “tidlige marked”, som Geoffrey Moore beskriver i sin bog Crossing the Chasm<\/em>). N\u00e5r en teknologi giver umiddelbare ydeevnefordele (i stedet for et l\u00f8fte om fremtidige fordele), stiger chancen markant for, at den bliver taget til sig af massemarkedet. I de senere \u00e5r har LED brudt igennem denne markedsbarriere. T\u00e6nk tilbage til for 10 \u00e5r siden, hvor de nyeste LED’er ydede 60 lumen pr. watt, mod over 200 lumen pr. watt i dag[i]<\/a>.<\/p>\n Med disse stadigt stigende ydeevnemuligheder f\u00f8lger en mulighed for at udskifte lyskilden og\/eller driveren i det eksisterende armatur for at h\u00f8ste \u00f8konomiske fordele og sikre k\u00f8beren et afkast p\u00e5 investeringen. Hvis vi hver gang skulle udskifte hele armaturet for at g\u00f8re dette, ville incitamentet v\u00e6re mindre.<\/p>\n Man kan omfavne denne filosofi ved fra starten at f\u00f8lge en retrofit-strategi: at investere i retrofit-venlige armaturer med den hensigt at opgradere det ‘indre’ oftere end selve armaturet. Overordnet set er det en strategi for udnyttelse af aktiver, som sikrer maksimal v\u00e6rdi og giver fleksibilitet i forhold til fremtidig teknologisk udvikling eller \u00e6ndrede krav. Den sikrer, at der altid er mulighed for at opgradere til det nyeste ydeevneniveau til en lav omkostning.<\/p>\n Design af retrofit-produkter<\/em><\/strong><\/p>\n Hvis det er s\u00e5 enkelt, hvorfor er det s\u00e5 ikke alle, der bruger retrofit?<\/p>\n At designe en ny teknologi ind i en retrofit-form tilf\u00f8jer kompleksitet. Det vigtigste ved al elektronik er at designe systemet, s\u00e5 det sikrer en passende driftstemperatur og dermed forl\u00e6nger produktets levetid. Udgangspunktet for ethvert design m\u00e5 derfor v\u00e6re varmestyring, hvilket kan v\u00e6re sv\u00e6rere at f\u00e5 til at fungere i retrofit-produkter, fordi der som regel ikke er nogen direkte, ledende termisk vej til omgivelserne. Ikke desto mindre er det muligt, ved hj\u00e6lp af termiske simuleringer og grundige termiske test i en r\u00e6kke forskellige lukkede armaturer, at v\u00e6re sikker p\u00e5, at LED-chippenes driftstemperatur ligger godt inden for det interval, chipproducenterne angiver for at sikre lang levetid.<\/p>\n Et andet omr\u00e5de, der kr\u00e6ver omhyggelig overvejelse, er tilpasningen af den optiske ydeevne. Fotometrien for et lysstofr\u00f8r adskiller sig fra den for et LED-retrofit-r\u00f8r. Som det vil blive gennemg\u00e5et nedenfor, arbejder denne faktor dog som regel til LED-retrofittets fordel, n\u00e5r det kommer til armaturets effektivitet.<\/p>\n Der findes ogs\u00e5 en r\u00e6kke almindelige misforst\u00e5elser om brugen af LED-retrofits, lige fra \u00f8konomiske bekymringer til sp\u00f8rgsm\u00e5l om overensstemmelse og gencertificering.<\/p>\n S\u00e5 l\u00e6nge retrofit-lampen er certificeret til sit tilsigtede form\u00e5l, er der ikke noget krav om at gencertificere armaturet, n\u00e5r det er installeret. P\u00e5 samme m\u00e5de som du ikke beh\u00f8ver at gencertificere din sengelampe, n\u00e5r en sparep\u00e6re bruges i stedet for en gl\u00f8dep\u00e6re, er det sj\u00e6ldent n\u00f8dvendigt at g\u00f8re det, n\u00e5r man bruger LED-r\u00f8r i stedet for lysstofr\u00f8r.<\/p>\n Levetidsomkostninger<\/em><\/strong><\/p>\n \u00d8konomisk set kan brugen af LED-retrofits rent faktisk betale sig. Besparelserne er st\u00f8rst i installationer, hvor adgangen til armaturet er vanskelig, og hvor en teknologi med l\u00e6ngere levetid muligg\u00f8r f\u00e6rre lampeskift. Shae Gilbert, ledende ingeni\u00f8r for belysning og innovation hos London Underground, har for nylig forklaret, hvordan brugen af LED-lamperetrofits sparer millioner p\u00e5 vedligeholdelsesregningen. At skifte et enkelt r\u00f8r over en rulletrappe kan koste n\u00e6sten \u00a31.000, s\u00e5 afkastet af investeringen, n\u00e5r et lampeskift undg\u00e5s, er enormt[ii]<\/a>. Der kan opn\u00e5s store besparelser i andre omr\u00e5der, hvor vedligeholdelsesomkostningerne er h\u00f8je, for eksempel hvor der kr\u00e6ves trafikstyring i tunneler, underf\u00f8ringer og undergrundsbaner.<\/p>\n Bortset fra vedligeholdelsesomkostninger er energibesparelsen typisk 50% af lysstofsystemets watt-forbrug for at opn\u00e5 samme lysstyrke, hvilket betyder, at der kan opn\u00e5s et afkast p\u00e5 investeringen, selv i scenarier hvor omkostningerne ved lampeudskiftning er ubetydelige. Forestil dig en 58W lysstoflampe med magnetisk forkobling (kredsl\u00f8bseffekt 65W), der udskiftes med et 30W LED-r\u00f8r. Ved en forsigtig energipris p\u00e5 \u00a30,10\/kWh er besparelsen pr. driftstime 0,35 pence, hvilket betyder, at selv efter blot 20.000 timers drift (en br\u00f8kdel af den nominelle levetid for LED-r\u00f8r af h\u00f8j kvalitet) svarer energibesparelsen til \u00a370; dette overstiger langt omkostningen til LED-lampen.<\/p>\n Forbedret ydeevne<\/em><\/strong><\/p>\n Det er forst\u00e5eligt, at du p\u00e5 dette tidspunkt undrer dig over, hvordan det er muligt at opn\u00e5 en reduktion p\u00e5 50% i energiforbruget, samtidig med at lysstyrken opretholdes, n\u00e5r lysstofr\u00f8r yder omkring 75 lumen pr. kredsl\u00f8bswatt, mens LED-r\u00f8r typisk yder 105. En af \u00e5rsagerne er relateret til armaturets effektivitet, eller lysudbytte<\/em>.<\/p>\n Lysstofr\u00f8r udsender lys fra hele lampens omkreds, hvilket betyder, at der skal bruges reflektorer til at lede lyset fra ‘bagsiden’ hen til det \u00f8nskede omr\u00e5de. Denne optiske styring medf\u00f8rer uundg\u00e5eligt ineffektivitet. Desuden aflejres der over tid partikler p\u00e5 overfladen, hvilket betyder, at endnu mindre af det lys, der ledes ind i armaturet, reflekteres. En reflektor til et udend\u00f8rs armatur (som dem, der bruges i undergangstunneler) er typisk lavet af almindelig pladest\u00e5l med lav reflektans, s\u00e5 tabene er betydelige. LED’er udsender derimod kun lys fra \u00e9n overflade af r\u00f8ret, hvilket betyder, at der ikke er nogen refleksion inde i armaturet.<\/p>\n Omfanget af denne \u00e6ndring i armaturets effektivitet kan estimeres ved at skalere de m\u00e5lte gennemsnitlige lux-niveauer med lampens lysudbytte, f\u00f8rst med lysstoflamper og dern\u00e6st for samme installation med LED-lamper. I en virkelig undergangsinstallation blev LOR beregnet til at v\u00e6re forbedret med 59,4% efter overgangen til LED-retrofit-lamper (se figur 6).<\/p>\n Derudover skal lyskvaliteten ogs\u00e5 tages i betragtning. Ved at bruge hvidt lys fra LED til at erstatte almindelige varme eller k\u00f8lige lysstoflamper \u00f8ges den oplevede lysstyrke pr. watt, hvilket er vigtigt, n\u00e5r det handler om sikkerhed og komfort. Det er bredt anerkendt, at dette er en gyldig tilgang, hvilket bekr\u00e6ftes i Annex A af BS 5489-1:2013 og ILP PLG03 [34]. SP-forholdet for en k\u00f8lig hvid lysstoflampe er cirka 1,48, mens en hvid LED-lampe kan ligge over 2 (den pr\u00e6cise v\u00e6rdi afh\u00e6nger af producent og binning)[iii]<\/a>.<\/p>\n Ved at kombinere disse tre forbedringsomr\u00e5der (h\u00f8jere lumen pr. watt, forbedret armatureffektivitet og et h\u00f8jere SP-forhold) er det nemt at se, hvordan der kan opn\u00e5s betydelige energibesparelser.<\/p>\n Sundhedsm\u00e6ssige bekymringer<\/em><\/strong><\/p>\n Et aktuelt emne, der har tiltrukket sig stor diskussion og d\u00e6kning i branchen, har v\u00e6ret sundhed og sikkerhed i forbindelse med lyskilder.<\/p>\n Netstr\u00f8m i Storbritannien leveres med en netfrekvens p\u00e5 50Hz. Da b\u00f8lgeformen er tiln\u00e6rmelsesvis sinusformet, vil der v\u00e6re to punkter i cyklussen, hvor den leverede sp\u00e6nding er 0, hvilket giver anledning til f\u00e6nomenet flimmer og modulation af lysudbyttet.<\/p>\n Lysstofr\u00f8r, der k\u00f8rer p\u00e5 magnetisk forkobling, modulerer ved 100Hz (svarende til de to punkter i netcyklussen, hvor den leverede sp\u00e6nding er 0), og mod slutningen af levetiden kan der opst\u00e5 en kraftig modulation p\u00e5 50Hz og derunder.<\/p>\n Unders\u00f8gelser, der har unders\u00f8gt effekten af flimmer p\u00e5 patienter med fotosensitiv epilepsi (som udg\u00f8r cirka 1 ud af 4.000 i befolkningen), viser, at flimmer i intervallet ~3 – ~70Hz udg\u00f8r en risiko for anfald[iv]<\/a>. De elektroencefalografiske optagelser fra patienterne under unders\u00f8gelsen viser, at omkring 50% af patienterne reagerede p\u00e5 en blinkfrekvens p\u00e5 50Hz[v]<\/a>.<\/p>\n Vigtigt er det, at LED’er ikke udviser en 50Hz-flimmer mod slutningen af levetiden. Der er som regel en 100Hz-modulation til stede for netforbundne LED-kredsl\u00f8b, men afh\u00e6ngigt af drivkredsl\u00f8bet kan den reduceres eller fjernes helt (for LED’er, der drives med kontinuerlig j\u00e6vnstr\u00f8m).<\/p>\n Der er ogs\u00e5 den ekstra fordel, at LED-retrofittet ikke g\u00f8r brug af glas eller kviks\u00f8lvdamp, hvilket er et problem, hvis der sker brud, for eksempel under reng\u00f8ring eller udskiftning af lampen.<\/p>\n LED-retrofits i praksis<\/em><\/strong><\/p>\n Introduktionen af ny teknologi p\u00e5 markedet bliver som regel m\u00f8dt med skepsis og en oplevet risiko. N\u00e5r ydeevnen og prisen n\u00e5r et niveau, hvor der er en klar mulighed for besparelser, og store installationer er blevet gennemf\u00f8rt og har vist sig succesfulde, vil denne oplevede risiko uv\u00e6gerligt aftage.<\/p>\n Tiden er nu inde til, at LED-retrofit for alvor kan skinne. LED’ers ydeevne er blevet forbedret hurtigt i de senere \u00e5r, og LED kan nu tilbyde betydelige fordele frem for \u00e6ldre teknologier. Tilliden til teknologien er steget betydeligt, hvilket har givet anledning til regelm\u00e6ssige udmeldinger fra store virksomheder og organisationer om, at de skifter til LED-kilder.<\/p>\n \u00c9n s\u00e5dan installation er Captain Cook Square-parkeringshuset i Middlesbrough. INDO Lighting leverede over tusind T8 LED-retrofit-r\u00f8r til installation i den fleretagers bygning, hvilket gav attraktive afkast for parkeringshusets ejer. Ud over disse \u00f8konomiske fordele blev lyskvaliteten forbedret, hvilket muliggjorde bedre farvegenkendelse og \u00f8get lysstyrke. Figur 4 viser den visuelle forbedring, som kan forklares ved forbedringerne i lumeneffektivitet, SP-forhold og LOR, som beskrevet tidligere.<\/p>\n Efter LED-installationen (gennemf\u00f8rt i Q1 2014) viste elm\u00e5lingen et fald i hele bygningens<\/em> energiforbrug (inklusive elevatorer, bomme, sikkerhedssystemer osv.) p\u00e5 45%. Dette svarer til en m\u00e5nedlig reduktion p\u00e5 omkring 13.000 kWh. Figur 5 viser flere detaljer.<\/p>\n Der er gennemf\u00f8rt store installationer af INDO LED-retrofits p\u00e5 tv\u00e6rs af Londons bydele med yderst positive resultater. En uafh\u00e6ngig rapport, udarbejdet i forbindelse med en undergangsinstallation i Westminster, konkluderede, at LED-retrofittene m\u00e6rkbart havde forbedret rummets fremtoning som helhed. N\u00f8gletal fra rapporten, herunder en analyse af resultaterne, fremg\u00e5r af figur 7.<\/p>\n Belysning pr. kredsl\u00f8bswatt og belysning pr. lampelumen relaterer sig til de gennemsnitlige belysningsniveauer og er beregnet ud fra en testinstallation i en undergang, hvor der blev udf\u00f8rt en uafh\u00e6ngig lysm\u00e5ling for lysstof-T8-lamper og for INDO LED-T8-lamper. De m\u00e5lenet, der blev brugt til at udf\u00f8re unders\u00f8gelsen, var i overensstemmelse med ILP Technical Report 28 ‘Measurement of road lighting performance on site<\/em>‘.<\/p>\n<\/blockquote>\n LED’ers generelle ydeevne stiger hele tiden, og en ny teknologi er altid lige om hj\u00f8rnet. At bruge retrofit med den nyeste teknologi til en lav omkostning giver fleksibilitet, da det sikrer, at man aldrig bliver l\u00e5st fast til det aktuelle teknologiniveau. Hvis et forbedret produkt lanceres nogle \u00e5r efter installationen, vil der ikke v\u00e6re behov for at afskrive dyre armaturer for at opgradere.<\/p>\n At kombinere revolutionerende LED-teknologi med denne pragmatiske retrofit-filosofi er uden tvivl en klog m\u00e5de at udnytte det nuv\u00e6rende teknologilandskab p\u00e5 for at forbedre belysningsstandarderne og drastisk reducere installationens levetidsomkostninger.<\/p>\n <\/p>\n Referencer:<\/strong><\/p>\n [i]<\/a> Miller, H. (2010) Creative Destruction, With a Nudge from the Top<\/em>, [Online]. Tilg\u00e6ngelig: http:\/\/www.pcb007.com\/pages\/zone.cgi?a=56143<\/a> [27 Nov 2013]<\/p>\n [ii]<\/a> Bain, R. (2013) ‘The light at the end of the tunnel’, Lux Magazine, Issue 31 – November 2013, pp. 54-59.<\/p>\n [iii]<\/a> Lighting Research Center (2009), Outdoor Lighting: Visual Efficacy,<\/em> Vol. 6, Is. 2, p. 6<\/p>\n [iv]<\/a> Wilkins, A., Veitch, J. and Lehman, B. (2010) LED Lighting Flicker and Potential Health Concerns:\u00a0<\/em>IEEE Standard PAR1789 Update <\/em>[Online]. Tilg\u00e6ngelig: http:\/\/www.essex.ac.uk\/psychology\/overlays\/2010-195.pdf<\/a> [27 Nov 2013]<\/p>\n [v]<\/a> Wilkins, A., Veitch, J. and Lehman, B. (2010) LED Lighting Flicker and Potential Health Concerns:\u00a0<\/em>IEEE Standard PAR1789 Update <\/em>[Online]. Tilg\u00e6ngelig: http:\/\/www.essex.ac.uk\/psychology\/overlays\/2010-195.pdf<\/a> [27 Nov 2013]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Med stadigt stigende energipriser og et \u00f8get fokus p\u00e5 gr\u00f8nne m\u00e6rkesager er presset for effektiv drift nu h\u00f8jere end nogensinde. Dette g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 tv\u00e6rs af alle brancher, men mulighederne for energireduktion, og dermed den tilgang man b\u00f8r v\u00e6lge for at n\u00e5 dette m\u00e5l, varierer ofte fra sag til sag. Men \u00e9t tema, der […]<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":1372,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[129],"tags":[],"class_list":["post-22596","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22596","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22596"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22596\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22597,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22596\/revisions\/22597"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22596"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22596"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/indolighting.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22596"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Figur 1: Kurve for teknologiadoption<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-1-Technology-adoption-700x450.png\")
<\/a><\/p>\nFigur 2: Ydeevneforbedringer med nye teknologier<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-2-Performance-improvements.jpg\")
<\/a><\/em><\/p>\nFigur 3: Diagram, der viser LOR-princippet<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-3-LOR2.jpg\")
<\/a><\/p>\nFigur 4: Billeder f\u00f8r (venstre, lysstofr\u00f8r) og efter (h\u00f8jre, INDO LED) fra Captain Cook Square-parkeringshuset<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-4-Captain-Cook-before-v-after.jpg\")
<\/a><\/p>\nFigur 5: Hele bygningens m\u00e5nedlige energiforbrug sammenlignet \u00e5r for \u00e5r.<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-5-Captain-Cook-energy.jpg\")
<\/a><\/p>\nFigur 6: Westminster, INDO LED-lamper (30W kredsl\u00f8b, venstre) ved siden af lysstoflamper (84W kredsl\u00f8b, h\u00f8jre)<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-6-Westminster-LED-vs-Flu.jpg\")
<\/a><\/p>\nFigur 7: Opsummering af ydeevneresultater fra testinstallationen<\/span><\/h6>\n
![\"Figur](\"\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Figure-7-Installation-results.jpg\")
<\/a><\/p>\n\n