Spring til indhold
Få et tilbud

Flagermusvenlig belysning i det offentlige rum, et casestudie

Forskning og forsøg har bekræftet, at dyrelivet er stærkt afhængigt af god byplanlægning og hensynsfulde produktvalg for at opnå gode økologiske resultater.  Især overbelysning og retningsbestemt lysspild kan skade flagermus’ levesteder.  Holdningerne er ved at ændre sig nu, men ledende flagermusforskere har udfordret branchen og spurgt, om LED’er »sparer energi på bekostning af biodiversitet«

Flagermusarter fortsætter med at gå tilbage som følge af ødelæggelse og fragmentering af deres levesteder.  Alligevel er den økonomiske og økologiske værdi af at beskytte disse arter ikke så bredt forstået, som den burde være.  Flagermus spiller en central rolle i byøkosystemer gennem insekt- og skadedyrsbekæmpelse, frøspredning og bestøvning af en bred vifte af planter og afgrøder.

Udendørsbelysningsbranchen reagerer.

De seneste ændringer i BS5489 er blevet udformet grundigt og bevidst for at prioritere miljøbeskyttelse og sikre, at flagermusvenlige belysningsanlæg og lignende bliver normen.  (Læs vores blogserie om ændringerne her)  Og vores produkter er smartere og giver større fleksibilitet til at levere den slags produktdifferentiering og designmæssige indrømmelser, som bevaringsbiologer efterspørger.  Vi kan belyse for mennesker og samtidig reducere negative miljøpåvirkninger, ved brug af retning, varighed, intensitet og spektrum.

Det er op til os som belysningsproducenter at hjælpe kommuner, der er forpligtede til at afveje deres juridiske og moralske forpligtelser.  Vi må gøre vores del ved at levere belysningsløsninger, der finder en balance mellem belysning, der forbedrer menneskers brug af rummet, og beskyttelse og fremme af dyrelivets brug af det samme.

Miljøstandarder i praksis

Dette var netop, hvad London Borough of Barking and Dagenham opnåede med sit »Ripple Greenway-projekt«.  Anlægget indebar at skabe en helt ny sti for gående og cyklister, der forbinder Thames View-området med det nærliggende naturreservat og stien langs Themsen.  Den trafikfrie forbindelse giver også adgang til en ny Overground-station, som var under opførelse.  Beboerne sagde, at de på daværende tidspunkt ikke brugte det grønne område, fordi de ikke følte sig trygge.  De ønskede forbedret adgang og udsyn langs stedet samt hensyntagen til en bred vifte af brugere.  De bad om et renere miljø og forbedrede levesteder for dyrelivet.

En undersøgende økologisk kortlægning af Greenway- og naturreservatområderne afslørede flagermusraster og flere flagermusarter, der lever på stedet.  Med sit tilgroede vandløb viste stedet sig at være en vigtig korridor for dyrelivet, et Site of Importance to Nature Conservation (SINC).

Floden, der løber langs Ripple Greenway-stien:

Stien skulle derfor designes omhyggeligt for at sikre, at levesteder for dyrelivet ville trives i fremtiden.  At åbne det grønne område op i et stærkt urbaniseret miljø var også en mulighed for at fremme mental og fysisk sundhed og trivsel for lokale skoler og beboere

I samarbejde med lokalsamfundet omfattede designet ny belysning, nye træer og beplantning, bænke, skraldespande, orienteringsskilte, informationstavler, historiske og mindeprægede elementer, naturlige legeelementer og nye levesteder for dyrelivet, såsom fugle- og flagermuskasser, insekthoteller (lavet af skoleelever) samt beplantning såsom blomstrende træer for at tiltrække nyttige insekter og bier.


Indledende belysningsspecifikation for projektet

  • INDO SiCURA-armatur med PIR-sensor monteret på Zhaga-fatning til natsænkning
  • Belysning for sikkerhed og adgang over 1,5km åbent område/grønt stiareal, herunder mindre, i øjeblikket ubelyste, tilstødende stier
  • Blanding af udskiftning af eksisterende armaturer og nye armaturer
  • Designet til at blive belyst til belysningsklasse P4
  • Monteret på 5M hæve- & sænkemaster, malet sorte
  • Lysskærme til yderligere eller løbende lysstyring, efter behov

Lysmåling forud for anlægget blev udført af økologer for at dokumentere de eksisterende lysniveauer på det foreslåede sted og identificere eventuelle områder, der er særligt følsomme over for belysning.  INDO blev bedt af den rådgivende økolog (med speciale i biodiversitet og grøn byinfrastruktur fra University of East London) om at klarlægge, hvordan belysningsforslaget ville overholde de belysningsbegrænsninger, der nu anbefales for levesteder af værdi for flagermus og andet følsomt dyreliv.

Hvordan INDOs belysningsanlæg blev tilpasset Ripple Greenways flagermuslevesteder

a) Lysretning
  • Lyset skal fokuseres på fodgængerzonen for at forbedre offentlig adgang og sikkerhed, og rettes stramt for at minimere lysspild ud på vandløbet, identificerede levesteder for dyrelivet og tilstødende ejendomme.
  • Lysniveauet på vandløbet skal holdes under 1 lux på tværs af størstedelen af beregningen.
  • Det opadgående lysforhold skal være 0%

INDOs svar:

Billedet nedenfor viser lyskarakteristikkerne for den foreslåede INDO SiCURA. Det ses, at ved 90 grader er lysstyrkens intensitet 0,00, hvilket indikerer ingen belysning ved eller over det horisontale plan. Derudover begrænsede anlæggets belysningsdesign monteringshøjden til 5M uden vinkling, kun rettet mod beregningsområdet, og den fotometriske ydeevne blev optimeret til at minimere lysspild ind i uønskede områder.  Hvis yderligere lysstyring er nødvendig, findes der et komplet udvalg af bag-, side- og frontskærme til SiCURA, som kan monteres uden boring eller gevindskæring på stedet.


b) Belysningsvarighed
  • At slukke for lyset er en af de mest effektive måder at reducere belysningens utilsigtede, skadelige effekter på dyrelivet
  • Sensorer bør kun udløse lys, når det er nødvendigt
  • Dæmpere/timere skal give en »mørkeperiode«

INDOs svar:

SiCURA-armaturet understøtter dæmpning og natsænkning.  Enhederne fjernstyres via Urban Controls centrale styringssystem (CMS) for lysstyrke og ON/OFF-koblingstider.  Tidspunkterne kan ændres for at imødekomme levestedets dynamiske behov, i takt med at årstiderne skifter.  PIR-sensoren, tilsluttet via Zhaga-fatning, dæmpes til 25% lysstyrke, når der ikke registreres aktivitet, og stiger til 100%, når sensoren udløses, hvorefter den dæmpes tilbage til 25% efter 5 minutters inaktivitet.  En adaptiv natsænkningsfunktion reducerer yderligere lysspild ud på vandløbet og sænker energiforbruget.


c) Lysintensitet
  • Lysspektrum. Dyrelivets adfærdsreaktioner varierer afhængigt af spektrum.  Som en generel regel er dog lavere CCT’er mindre forstyrrende for dyreliv og miljø
  • »Varmt lys«-farvetemperatur, ideelt 2700K
  • »Armaturer bør have en topbølgelængde på >550 nm for at undgå den lyskomponent, der er mest forstyrrende for flagermus.«

INDOs svar:

INDO SiCURA-produktserien fås fra 2700K farvetemperatur-LED’er.  Det oprindelige design var til 3000K, men dette blev senere reduceret til 2700K.  Det var dog vigtigt, at armaturet også udviste den nødvendige spidsintensitet (dette er en anden faktor end farvetemperatur).  SiCURAs spektrale output topper ved 600nm bølgelængde og undgår dermed en spids i det blå område som krævet (se graf nedenfor)

Graf, der viser det spektrale output for de LED-chips, der anvendes i SiCURA

INDO designede oprindeligt anlægget til den lave ende af belysningsklasse P4, hvilket opfyldte standarden, men holdt niveauerne så lave som muligt.  Kunden besluttede efterfølgende, at stien skulle kunne belyses til klasse P3, men dæmpes til P4 om nødvendigt.  For at imødekomme dette øgede INDO lumenpakken for SiCURA fra 1,5klm til 2,5klm, mens resten af designparametrene forblev uændrede.

Som det kan ses i videoen, blev lysniveauerne på stien begrænset til det minimum, der kræves for offentlig brug af arealet, samtidig med at der blev opnået en tilfredsstillende oplevelse af tryghed.

Installationsgalleri

Belysning og økologi i harmoni!

Referencer:

Institution of Lighting Professionals og Bat Conservation Trust har begge co-forfattet og udarbejdet vejledning om reduktion af blændende lys, gennemførelse af miljømæssige belysningskonsekvensvurderinger og virkningen af blændende lys på flagermus.

  1. Institution of Lighting Professionals (2011) Guidance Notes for the Reduction of Obtrusive Light. GN01:2011
  2. Institution of Lighting Professionals (2013) Guidance on Undertaking Environmental Lighting Impact Assessments.  PLG04:2013
  3. Stone EL, Jones G, Harris S (2012) Conserving energy at a cost to biodiversity? Impacts of LED lighting on bats.  Global Change Biology 18: 2458-2465

Kontakt os

Find ud af mere: vi er her for at hjælpe.