Induktionsbelysning har været hos os i et par årtier. Men er denne »vedligeholdelsesfrie« lavenergiløsning værd at overveje i denne LED-tidsalder? Hvordan klarer den sig i forhold til andre lyskilder, og hvad er ulemperne?
Induktionsbelysning er blevet stadig mere populært i de seneste år, efterhånden som udviklingen inden for teknologien har reduceret produktionsomkostningerne, og stigende energipriser samt forpligtelser til kulstofreduktion øger efterspørgslen efter energieffektive teknologier med lavt kulstofaftryk. Ifølge nyere undersøgelser kan induktionsbelysning, når den implementeres korrekt, reducere energiforbruget med over 50% og vedligeholdelsesomkostningerne med 70%.
Induktionsbelysning versus LED
Både LED og induktionsbelysning giver markante energibesparelser, dæmpbart hvidt lys, øjeblikkelig tænding og markant forbedret lampelevetid. Den spektrale udgang for LED er dog »spids« på grund af farveblandingen af rød, grøn og blå (RGB).
Til gengæld giver induktionsbelysning en jævnere spektral udgang af højere kvalitet, hvilket er godt til CCTV-belysningsapplikationer, og hvor en kunde ønsker at eliminere flimmer.
LED-teknologi er temperaturfølsom, hvilket kan give problemer, hvis varmen ikke effektivt bortledes fra LED’en. Til sammenligning har induktionsbelysningsanlæg kørt i London siden begyndelsen af 1990’erne og har bevist, at induktion er en meget stabil teknologi.
Hvad angår optisk udgang, producerer LED meget retningsbestemt lys, hvilket gør det svært at opnå god ensartethed. Induktionslamper er til gengæld en stor, diffus lyskilde, så det er en udfordring at styre udgangen inden for et kompakt armaturhus. Prismæssigt kan LED løbe op i omkring tre til fire gange så dyrt som induktionsbelysning, mens den samlede pris for et induktionsarmatur ligger på niveau med mere traditionelle teknologier.
Alt i alt er induktionsbelysning bestemt en omkostningseffektiv teknologi, der er værd at overveje, dér hvor den har nul flimmer, bruger mindre varme og hverken brummer eller giver blænding. Dette skal ikke opfattes som en benægtelse af, at LED også er en fremragende kilde til lavenergi- og lavvedligeholdelsesbelysning, men det er vigtigt at forstå de specifikke fordele, som induktionsbelysning kan tilbyde i bestemte situationer.
Hvordan fungerer induktionsbelysning?
Induktionsbelysning bruger elektromagnetisme til at generere hvidt lys fra et lysstofrør. I bund og grund er en induktionslyskilde et lysstofrør, hvor elektroderne er erstattet af magnetiske spoler. Ved at fjerne elektroderne øges lampens levetid markant, og røret kan køres hårdere, hvilket øger lysstrømmen. Ved hjælp af en energieffektiv elektronisk forkobling er induktionsbelysning øjeblikkeligt tændende, dæmpbar og fås i forskellige farvetemperaturer.
Kulstofreduktion
En af de vigtigste faktorer, når man specificerer vejbelysning, er forpligtelsen til at reducere kulstofudledningen. På nuværende tidspunkt er mange af de teknikker, der bruges til at måle reduktioner i kulstofudledning, forholdsvis simple og ser som regel kun på de direkte reduktioner i kulstof fra energiforbrug. Fremadrettet er regeringer begyndt at tage højde for indirekte »hele levetiden«-kulstofomkostninger, og efterhånden som mere sofistikerede finanspolitikker kommer i spil, bliver fordelene ved langtidsholdbare teknologier, såsom induktionsbelysning, for alvor tydelige.
I løbet af en enkelt induktionslampes levetid ville der være behov for fire til fem traditionelle lamper, så når man medregner kulstofomkostningerne ved fremstilling, logistik og bortskaffelse, vinder induktionsbelysning uden sammenligning. Kulstofomkostningerne forbundet med vedligeholdelse kan være endnu større, især når man medregner kulstofudledningen fra kørende flåder af lifte og omdirigering af hundredtusindvis af biler (dette kan have den største effekt ved tunnellukninger). I bund og grund giver lavvedligeholdelsesteknologier såsom induktionsbelysning en mulighed for markant at reducere transportinfrastrukturens kulstofpåvirkning.
Reduktion af omkostninger
Ved næsten alle indkøbsbeslutninger vil den afgørende faktor i sidste ende være: »Giver det forbedringer, eller reducerer det omkostningerne?« Flere og flere begynder at overveje installationernes »hele levetids«-omkostninger frem for blot den indledende anlægsudgift. Dette er fornuftigt, da det naturligvis ville være en fejl at halvere installationsomkostningen for blot at tabe de sparede penge igen på ekstra energiomkostninger inden for det første år.
Nogle offentlige kontrakter, såsom dem hvor den lokale myndighed indkøber lygterne og betaler entreprenøren et fast årligt gebyr pr. enhed, giver ikke fuldt ud incitament til at installere lavvedligeholdelsesbelysning. Heldigvis bliver kontrakterne løbende genforhandlet, og i stigende grad er det de mest konkurrencedygtige vedligeholdelsesentreprenører, der specificerer lavvedligeholdelsesbelysning, som vinder opgaverne.
Teknologiske ulemper
Der er nogle svagheder ved induktionsbelysning. En af de mest åbenlyse er, at lyskilden, som i bund og grund er et lysstofrør, er meget stor. Selvom dette reducerer blændingen, kræver konventionel optisk styring af lyskilden en større reflektorform for at give en bred, ensartet lysfordeling. Dette er ikke et lige så stort problem i tunnel- eller industribelysningsapplikationer, hvor større lyskilder såsom lysstofrør eller lavtryksnatriumbelysning ofte anvendes. Men i boligvejbelysning, hvor kompakte lygter er populære, kommer induktion til kort. Da boligvejbelysning udgør omkring 70% af vejbelysningen, er induktion nødt til at overvinde denne udfordring for at gøre en mærkbar forskel for energibesparelserne. INDO har udviklet en avanceret optisk løsning, som gør det muligt for deres lamper at fungere effektivt inden for et mere kompakt kabinet.
Den anden ulempe er, at eftersom lampen er fosforbelagt, forringes lysstrømmen over lampens levetid. Dette følger en omvendt eksponentiel kurve, som er almindelig for mange teknologier, og som flader ud ved omkring 80.000 timer. I modsætning til traditionelle teknologier, der typisk svigter ved 20.000 timer, svigter en induktionslampe ikke katastrofalt og vil blive ved med at køre i forkoblingens vurderede levetid på 80.000 timer. Nuværende induktionslamper vil forringes til 70% lysstrøm ved 60.000 timer og 66% ved 80.000 timer. Udfordringen med vejbelysning er at afveje udskiftningsperioden mod en passende vedligeholdelsesfaktor (dvs. hvor meget lysstrømmen må forringes). Vi foreslår et 15-årigt udskiftningsinterval, som tillader lysstrømmen at nå ned på 70%. Denne periode giver den optimale balance mellem energibesparelser, vedligeholdelsesomkostninger og behovet for at »overbelyse« ved installation. Der forskes i øjeblikket i fosforbelægningerne for at reducere den samlede forringelsesrate.
Erfaringer fra gaderne
Så hvor god er induktionsbelysning i praksis? INDO har samarbejdet med en række lokale myndigheder i London om at levere en række vejbelysningsenheder til at opretholde eller forbedre lysniveauerne på Londons travle gader. Udskiftninger har givet energibesparelser på 73W ved udskiftning af 150W-enheder, hvilket svarer til en samlet energibesparelse over levetiden på £450 pr. enhed og en vedligeholdelsesbesparelse på £100 pr. enhed. Et aspekt, der ofte overses, er, at induktionsforkoblingen er elektronisk, og derfor er kredsløbstabene kun på 5%, sammenlignet med de 15% tab hos nogle magnetiske forkoblinger (dvs. at en 150W INDO-lampe i alt vil forbruge 158W, mens en typisk 150W HPS-lampe reelt vil forbruge 178W).
