I denne sidste artikel i serien, der ser på de vigtigste ændringer i BS5489, som blev udgivet i 2020, gennemgår vi i mere detalje afsnittet om produktblændingsklasser, hvad standarderne nu anbefaler, og hvorfor det er vigtigt.
Hvad er blænding?
Blænding er ukontrolleret lysstyrke eller alt for kraftig belysning, der kan forårsage alt fra let ubehag til invaliderende tab af synsevne eller sigtbarhed. Dette er dog en subjektiv skala, da følsomheden over for blænding kan variere meget. Ældre mennesker har for eksempel ofte større følsomhed over for blænding på grund af øjets aldersbetingede forandringer. Alligevel er reduktion af blænding en effektiv måde at forbedre, hvor godt belyst et område er.
Produkt versus anlæg
Selvom blændingsklasser for armaturer er nyttige, er de faktisk ikke en indikation af, hvor blændende et anlæg i sidste ende vil være. De angiver, hvor blændende det pågældende produkt er isoleret set. Lad os uddybe det: blænding i et produkt og i et anlæg betyder ikke nødvendigvis det samme. En projektør er for eksempel typisk et meget blændende produkt, især hvis man står og kigger direkte op i en! Men når man tager til et stadion for at se en kamp, anses stadion ikke for at være for blændende, fordi det er designet som en løsning til at belyse det store område. Man kan derfor tage et blændende produkt og designe det ind i et anlæg, der faktisk minimerer blænding, og det opnås gennem god designpraksis.
Hvordan er blændingsstandarderne ændret i BS5489?
Standarderne blev ændret i 2020, hvilket påvirker, hvordan blænding håndteres, det vil sige, hvordan man foretager de rigtige beregninger for blænding på sekundære veje, for P-klasser. Den nye tilgang prioriterer brugen af Threshold Increment (den procentvise stigning i kontrast for et objekt, der er nødvendig for at holde det ved tærskelsynlighed i nærvær af blændende lys genereret af armaturer i et vejbelysningsanlæg) til at evaluere et anlæg, i modsætning til en individuel produktblændingsklasse.
Hvilken effekt/hvilke fordele bør dette have?
Jeg mener, at ændringen af fokus fra blændingsklasser og G-klasser til at designe et anlæg korrekt, og at det indarbejdes i designberegningen, bør åbne det konkurrenceprægede marked op. I nogle tilfælde (ikke rigtig for sekundære veje, selvfølgelig), men når det gælder P-klasser, er valget af lygte begrænset, især når man når til den øverste ende af G-klasserne, G6-armaturer for eksempel. I den lave ende er der langt større valgfrihed, så effekten vil mærkes mindre. At designe et anlæg, hvor threshold increment giver den endelige definition af, om et produkt er for blændende eller ej (i modsætning til en isoleret G-klassevurdering), bør givetvis betyde, at der er mere valgfrihed for indkøbere og designere ved specificering.
Faktisk er det ikke teknisk korrekt at bruge blændingsklasser som en produktegenskab til at sammenligne mellem forskellige produkttilbud, det vil sige »køb dette produkt, fordi det er G6 og derfor bedre end en konkurrents, fordi det er G3«. Sådan fungerer det ikke i et anlæg. Hvordan belysningen designes ved brug af produktet, er langt vigtigere.
For flere år siden skulle vi designe et G6-anlæg, og det brugte 25% flere enheder, end der reelt var behov for. Ærligt talt ser det stadig ikke rigtigt ud, når man kører forbi, fordi der simpelthen er alt for mange master! Men det var, fordi G6 blev defineret som det ultimative mål for at kontrollere lys.
Blændingsklasser og belysningsdesign
Det er selvfølgelig enormt vigtigt at sikre, at der ikke kommer opadgående lys direkte fra armaturet ud i himlen, fordi det er spildt lys, uanset ens synspunkt. Men sagen med LED er, at det er så retningsbestemt, så når man forsøger at opnå en god afstand mellem master og sprede lyset ud over vejen for at opnå den ensartethed, skal man skubbe lyset ud på et ret højt niveau. Så snart man begynder at begrænse det (fordi G-klassen ikke tillader en vis mængde lys forbi en given vinkel), bliver man nødt til at trimme det ned, hvilket betyder, at det naturligt vil trække fordelingen ind, og så rammer man ikke helt afstanden mellem masterne.
Og selvfølgelig, set fra en bilists synspunkt, vil man ikke have den grad af blænding ramme øjnene.
Threshold increment er derfor en langt bedre definition af blænding end G-klassen, fordi alt kan indregnes og indarbejdes i anlæggets design. Potentielt kan det betyde, at kunderne ikke får brug for lige så mange enheder eller watt for at få anlægget designet korrekt.
Den gamle standard sagde, at hvis man brugte hvidt lys på en S-klassevej, kunne man sænke belysningsklassen med 25%. SP-forholdsstandarderne kom til for at understøtte dette (igen omkring 25%). Dette er siden blevet fjernet i den nuværende version. Nogle vil måske antage, at man så skal hæve belysningsklassen med 25% igen, men det er naturligvis ikke direkte korrekt, fordi man stadig bruger de samme produkter med gode SP-forhold, som, blot fordi SP-forholdet ikke længere kræves, stadig vil ramme de påkrævede belysningsklasser.
Kommer man så ikke til at bruge mere energi på denne måde?
Fordi standarderne ændrer sig over tid, er der risiko for misforståelser. Nogle vil måske antage, at man ved at fjerne SP-forholdene reelt siger, at man kommer til at bruge mere energi. Men igen, hvis man designer korrekt og bruger et godt produkt med god optik og så videre, vil det ikke være tilfældet. Man bør stadig se en massiv besparelse. Potentielt måske 2% mindre, eller i nogle tilfælde mere, men det hele udligner sig, og man bruger stadig betydeligt mindre energi end det eksisterende anlæg.
Jeg mener, at fokus bør fortsætte med at opmuntre branchen til at opnå det rigtige belysningsniveau til den rigtige anvendelse, og ikke længere presse købere mod koldere farvetemperaturer, men i stedet fokusere på mere behagelige lyskilder for at give et bedre oplyst miljø. Tidligere kunne man blive straffet for at bruge en varmere farvetemperatur på grund af det reducerede S/P-forhold, men det er ikke længere tilfældet. Der er stadig en energiforskel, men den fortsætter med at falde, i takt med at LED bliver mere effektivt. Der bør tages hensyn til den samlede effekt og effektivitet af belysningsanlægget.
»Det er en mere robust, teknisk tilgang«
Pointen med blænding er, at man bruger en metode til måling af anlægget for at finde ud af, om et anlæg er blændende eller ej, i stedet for at måle produktet for at finde ud af, om det produkt, der bruges i det anlæg, vil være blændende. Det er bare en langt mere teknisk måde at gøre det på.
I bund og grund skal vi, hvor det er muligt, beregne threshold increment for et anlæg, og kun hvis man ikke kan beregne det, bør man bruge et produkts blændingsklasse. Tidligere blev blændingsklasser anvendt [uden fordom] på tværs af hele linjen, hvilket, især i en udbudsspecifikation, kan resultere i en indsnævring af markedet og resultere i en langt fra optimal designløsning.
Igen handler denne ændring udelukkende om at forbedre kvaliteten af det oplyste miljø ved brug af en robust, teknisk tilgang.
Konklusion
Der er naturligvis mange grupper, der arbejder på udviklingen af British Standards: BSI-udvalgene, men også ILP’s tekniske udvalg og belysningssamarbejdsgrupper. De vil alle have et bidrag. Så selvom de ikke skriver standarderne selv (det er alene British Standards-udvalget, der gør), bidrager alle disse grupper til udviklingsprocessen, for eksempel ved at give input om, hvordan de har brugt det aktuelle dokument, eventuelle problemer eller udfordringer, medlemmer er stødt på, når de har sat designs sammen, osv.
Nu hvor alle de nødvendige ændringer er blevet skrevet ind i standarderne, fortsætter det med at reducere antallet af tilfælde, hvor bestemte elementer er åbne for fortolkning, eller hvor forskellige lokalområder anvender forskellige tilgange. Efterhånden som overgangen til LED fortsætter, og markedet modnes, vil dette i sidste ende føre til forbedret konsistens og praksis på tværs af Storbritanniens vejinfrastruktur. Og det indsnævrer mulighederne for producenter for at konkurrere på målinger eller skabe nuancerede produktforskelle, der reelt ikke tilfører kunderne værdi.
Hvordan INDOs produkter matcher de nye standarder
INDO har løsninger, der som standard tilbyder variabel adaptiv belysning, trimning og natsænkning samt forprogrammeret slukning: vi kan programmere det ind i PCBA’en, hvis den bruges uafhængigt af et centralt styringssystem eller anden tredjepartsstyring.
Til anlæg, der kræver sensorstyring, såsom passive infrarøde (PIR) bevægelsessensorer, tilstedeværelsessensorer og trykknapkontakter, har vi selvfølgelig SiCURA, vores sensorklare armatur
INDO-produkter tilbyder en række optikker, der opfylder blændingsklasser mellem G1 og G4, afhængigt af den anvendte lyskilde. Vores OPUS2- og CHROMA-LED-lyskilder er designet med blænding for øje og anvender større og færre individuelle LED-lyspunkter, hvilket giver et blødere udseende, samtidig med at de leverer den ydeevne, der forventes af denne type produkt.
