Skal jeres vejbelysning i udbud? Hvad er der tilbage at gøre, når det er overstået…
Som mange af os ved, baner lavvedligeholdelses-belysningsteknologier vejen for installationer, der forventes at holde i 15 år eller mere. Når en installation er færdig, er der ganske vist stadig en vis mængde løbende aktiviteter, såsom udviklingsarbejde, julebelysning og vedligeholdelse, herunder elektrisk/konstruktionsmæssig afprøvning og rengøring, men når det gælder lysingeniørens centrale daglige opgaver: vil rollen i kommunen, efterhånden som vi bevæger os fremad, stadig kunne genkendes i sin nuværende form?
Med storstilede investeringer, der gør det muligt at sende hele en kommunes belysningsbestand i udbud og udskifte den i løbet af få år, hvordan vil en typisk kommunes vejbelysningsafdeling så se ud, når dette er gennemført?
Teknologien ændrer sig hele tiden
En tankegang er, at med den hurtige forbedring af LED-virkningsgraden, eller ligefrem en ny disruptiv teknologi, vil de LED-lygter, der installeres i dag, rent faktisk blive udskiftet inden for en langt kortere periode end deres beregnede levetid. Dette kunne blive tilfældet, hvis produkterne på markedet om fem år eller deromkring kan tilbyde lavere energiforbrug eller forbedrede funktioner, der kan retfærdiggøre en business case for opgradering. Det er svært at drage paralleller til tidligere belysningsteknologier, for selvom der har været store spring i virkningsgrad og vedligeholdelse, er det kun de nyeste teknologier, der har præsenteret en fuldstændig vedligeholdelsesfri løsning i så lang en periode.
Efter at have talt med en række kilder er der dog allerede eksempler på kommuner, der har gennemført LED-udrulninger, og som efterfølgende har foretaget afskedigelser i vejbelysningsafdelingen.
En kilde, der nærmer sig afslutningen af et udbudt udrulningsprojekt, har fortalt, at ledelsen har henvendt sig med henblik på at gøre vedkommendes rolle deltids inden for de kommende år.
Det er tydeligt, at driften hos de enkelte kommuner i Storbritannien varierer meget: dels afhængigt af vejnettets størrelse, dels afhængigt af den kontraktlige opsætning i kommunen. Mens nogle kommuner måske er organiseret på en måde, der gør afskedigelser usandsynlige, hvad er det så ved andre, der kunne betyde, at de uden at vide det er på vej i den retning?
For at kunne besvare disse spørgsmål er det først nødvendigt at forstå, hvordan en lysingeniørs nuværende arbejdsbyrde ser ud, og hvordan denne arbejdsbyrde kunne se ud i fremtiden.
Hvordan bruger du din tid?
Data indsamlet fra en gruppe lysingeniører, der arbejder i kommuner, tyder på, at omkring 18% af en typisk ingeniørs samlede tid bruges på at designe udskiftningsbelysningsprojekter, og 14% bruges på at håndtere vedligeholdelsesopgaver for armaturer, såsom rutinemæssige lampeudskiftninger.Interessant nok udgør en ret stor andel af det samlede årlige arbejde (anslået til næsten 20%) julebelysning og begivenhedsrelaterede aktiviteter.
Dette dækker specifikation, installation, vedligeholdelse og nedtagning af dekorationer, skilte, bannere osv. Medmindre kommunen vælger at lade dette hænge oppe året rundt, er der ingen vej udenom denne grundlæggende arbejdsbyrde. Derudover vil nye anlægsprojekter fortsat kræve et element af lysdesign og planlægning. Selvom kravene til elektrisk og konstruktionsmæssig vedligeholdelse kan ændre sig, vil der fortsat være behov for at tage hånd om disse opgaver.
Det følger derfor, at vejbelysningsingeniører, der fokuserer på at designe udskiftningsprojekter i en stor afdeling, og som har en høj grad af jobopdeling og specialisering, er mere udsatte for at blive berørt. Årsagen er, at når disse udskiftningsprojekter er gennemført, vil der være meget lidt tilbage at lave.
Ingeniører, hvis ansvarsområder primært dækker nye anlægsprojekter, Section 38-aftaler, julebelysning og elektrisk/konstruktionsmæssig vedligeholdelse, er mindre tilbøjelige til at blive berørt, da der vil være et løbende behov for disse aktiviteter. Men medmindre disse ansvarsområder er tilstrækkelige til at retfærdiggøre en fuldtidsstilling, er det sandsynligt, at en kommune vil se efter besparelser, når installationerne er gennemført.
En vej frem
En måde, hvorpå kommuner kunne vælge at spare, er ved at samle det løbende behov i et mindre antal stillinger, som derefter kunne blive delt på tværs af forskellige kommuner. Alternativt kunne dette arbejde outsources til den private sektor.
Baseret på fordelingen af arbejdsbyrden blandt de adspurgte kan det ses, at hvis behovet for løbende generel armaturvedligeholdelse og udskiftningsprojekter fjernes (hvilket ville være resultatet af en fuldstændig vedligeholdelsesfri LED-løsning), vil det efterlade et hul på cirka 1/3 af det samlede arbejde. Inden for et team på tre lysingeniører kunne dette naturligvis svare til en reduktion på én fuldtidsstilling målt i arbejdsbyrde.
Mens denne “ekstra kapacitet” i form af en lysingeniørs tid på den ene side kunne bruges til at tænke på nye idéer, projekter og programmer, der kunne skabe værdi for de lokale borgere, kunne den på den anden side alternativt være et målområde for besparelser. Resultatet vil i sidste ende afhænge af den enkelte kommune, men med det nuværende pres på kommunernes budgetter kunne man stille spørgsmålet: mens de hjælper deres arbejdsgivere med at realisere besparelser, er lysingeniører så uforvarende ved at skrive deres egen P45?
